pædagogisk læreplan

Vores private pasningstilbud har til formål at fremme det enkelte barns trivsel, læring og udvikling. Vores pædagogiske læreplan, beskriver hvordan der i vores dagpleje skabes rum for trivsel, læring og udvikling.

Den styrkede pædagogiske læreplan har seks temaer:

  1. Alsidig personlig udvikling

  2. Social udvikling

  3. kommunikation og sprog

  4. Krop, sanser og bevægelse

  5. natur, udeliv og science

  6. Kultur, æstetik og fællesskab

Alsidig personlig kompetence

mål:

- At barnet oplever sig selv som et respekteret og værdifuldt menneske

- At barnets selvværd og selvtillid udvikles og styrkes

- At barnets initiativer i samspillet med andre mennesker støttes og udvikles

- At barnet udvikler evnen til at tydeliggøre sine grænser overfor andre

Metoder og aktiviteter:

- Være nærværende og anerkendende i kontakten med det enkelte barn

- Rumme og anerkende barnets følelser

- Sætte ord på barnets følelser

- Fokusere på det sociale samspil og hjælpe barnet i konflikter og grænsesætning

- Tilrettelæggelse af hverdagen med udgangspunkt i det enkelte barns behov og udviklingsniveau samt gruppens.

Social udvikling

Mål:

- At barnet kan tage initiativer og indgå i fællesskaber

- At barnet genkender følelser hos andre

- At barnet oplever glæde ved fælles aktiviteter

- At barnet oplever at have medbestemmelse i hverdagen

- At barnets sociale kompetencer udvikles

Metode og aktiviteter:

- Sætte ord på barnets og andres følelser

- Støtte barnet til at vise interesse og omsorg overfor andre

- Støtte barnet i genkendelse af egne følelser hos andre

- Støtte barnet i grænsesætning

- Varierende fysiske rammer for leg

kommunikation og sprog

Mål:

- Tilegnelse af sproglige færdigheder, ord og begreber

- Oplevelse af glæde ved at blive forstået

- Kommunikation opleves som middel i samspillet med andre

- Styrkelse af barnets opmærksomhed

Metode og aktiviteter:

- Møde barnet hvor det er i dets sproglige udvikling

- Bruge sproget bevidst

- Gentagelse og udvidelse af barnets sprog

- Sætte ord på barnets følelser og oplevelser

- Arbejde med babytegn

- Dagligt arbejde med sang, rim og remser og dialogisk læsning

    - Gøre barnet bevidst om lyde i omgivelserne

Krop, sanser og bevægelse

Mål:

- Udvikling af barnets kropsbevidsthed og grundlæggende kropslige færdigheder

- Udvikling af grov- og finmotorik

- At barnet oplever glæde ved at bruge kroppen

Metode og aktiviteter:

- Skabe fysisk rum for bevægelse

- Opmærksomhed på de ting barnet selv mestrer eks. selv at tage tøj på

- Leg med bold, dans til musik

- Benævnelse af kroppen/sange

- Barnet får mulighed for at spise selv

Natur, udeliv og science

Mål:

- At barnet opnår kendskab til naturen

- At barnet opnår kendskab til naturfænomener som årstider, vejret, dyr og planter

- At barnet oplever glæde og nysgerrighed i forhold til naturen

Metode og aktiviteter:

- Lære barnet om årstider, kryb i naturen og vejrfænomener

- Give barnet mulighed for at være udendørs

- Skabe rum for oplevelser i naturen i alsidigt vejr

- Lytte til lyde i naturen

- Finde ting i naturen som kan bruges i kreative aktiviteter

Kultur, æstetik og fællesskab

Mål:

- At barnet får kendskab til kultur, normer, værdier og traditioner (jul, fødselsdag, påske, fastelavn mm.)

- Barnet får mulighed for at udfolde sig kreativt i leg med eks. maling, teater, dans og musik

- Barnets almene dannelse udvikles

Metode og aktivitet:

- Barnet får mulighed for at pynte op med egne kreationer til de forskellige højtider

- Barnet får mulighed for at udtrykke sig kreativt gennem tegning, maling, sang, musik og teater

- Markering af eks. jul, påske, fastelavn og fødselsdage

Arbejdet med de pædagogiske læreplaner bliver løbende dokumenteret gennem

- Kreativiteter

- Billeder på lukket gruppe på Facebook, så forældrene kan følge med i, hvad børnene laver her.

- Daglig mundtlig overlevering til forældrene


Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang